Ateistiske rettigheder skal indføres

Bygget til stjernekik og forskning

Anti-bederum ? Bygget til stjernekik og forskning

Jeg er jo nærmest ateist og egentlig stærk overbevist for tiden. Jeg interesserer mig dog for religion og synes at det er fascinerende at kikke indenfor i en moske, kirke, synagoge eller buddhistisk og hinduisk tempel. Jo mere jeg kikker og observerer jo mere anerkender jeg folks behov for religion. Og jo mere bliver jeg ateist. Nå, fred med det og til alles religioner.
Nu har jeg opdaget at der mangler nogle rettigheder for os som tilhører den ateistiske form for overbevisning. For eksempel er der jo ingen højtider, hvor vi kan finde sammen i fejring af vores ikke-tro. Det mangler jo voldsomt, jo mere man bliver klar over dette. Ligeledes indrettede lokaler, anti-bede-rum, hvor man kan trække sig tilbage og læse et videnskabeligt magasin eller kaste en let genstand mod jorden for at hylde Galileo og Newton.
Af disse to eksempler er det mest central at få igennem helligdagene. Anti-bede-rummene kræver jo i første omgang ikke særlig udsmykning eller remedier – måske bortset fra en stjernekikkert for natarbejdere.
Altså helligdagene for ateister først.
Disse bør tage udgangspunkt i antallet af tværsummen af de kristne, jødiske og muslimske dage, hvor man fejrer hyldesten til Gud med en dag uden arbejde og skolegang. Når jeg forslår tværsummen, er det for ikke at få mere end andre, eller at støde nogen, og samtidig ved denne matematiske metode være tro ved en logisk indgangsvinkel som jo bl.a. kendetegner min overbevisning.
Hvad angår indholdet af disse dage vil jeg, for at forene os ateister, foreslå at de bruges til en hyldest til livet i festligt samvær med andre eller i fordybelse alene. Indholdet af dagen er for så vidt ikke afgørende. Det vigtige er at ateisterne opnår samme rettigheder som religiøse troende, og kan dyrke deres ikke-tro på lige vilkår og med samme rettigheder.
Jeg vil se frem til den første dag til at fejre min overbevisning, og vil ikke være det mindste generet af hvis andre overvisninger skulle nyde godt af denne dag også.

Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Hverdagen, Politik, Religion og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Ateistiske rettigheder skal indføres

  1. Jesper siger:

    Hvorfor ikke gøre som nogen steder i Asien? Hver borger får et fast antal fridage hvert år og kan så tage dem når som helst han/hun vil.

  2. Sofie siger:

    I teorien er jeg med dig på det med helligdagene – vi har trosfrihed her i landet, så at binde samtlige borgere til en bestemt religions helligdage (når mindst/ ca. 20 % af dem ikke er kristne, hvis man kigger på medlemstallet i “Folkekirken”) er om ikke i strid med grundloven, så i det mindste ret paradoksalt.
    Praktisk set, er jeg ret ligeglad med hvornår mine fridage ligger – hvis de ligger præcis på samme dage som kristne (eller andre religiøse) helligdage betyder det ikke så meget. Vi er jo vant til det 🙂 For mig er det bare en af de ting, der følger med at bo i et post-kristent samfund (eller noget der er på vej i den retning, i det mindste…), da kristendommen har været en del af danskernes hverdag i mange hundreder af år nu.
    Anti-bede-rum-ideen er jeg ikke så meget med på (i hvert fald ikke at kalde dem det), men hvis det handler om at fremme viden, logik og forskning, så lyder det jo lidt som fx biblioteker eller universiteter, hvilket jeg er all for 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s