Barcelona på 3 dage

Skrevet 5. Oktober, 2008


Ryan air, luft under vingerne og sol over Århus bugten som forsvinder bag haleroret. Hjulhvin i una aeropuerto del Barcelona og autobus en time ind til centrum. “Hola”, vi er her og har 3 dage til at smutte rundt i verdensbyen Barcelona puls. Overraskende for os har de lokale åbenbart valgt at holde Barcelona Festuge, netop som vi holder indtog i byen. Der er mennesker alle vegne, så mange at flere åbenbart står i stakke oven på hinanden midt på torvet Plaza De Jaume. Og det er jo helt galt, især for Gitte’s gensyn med byen. Hun boede her i sine ungdommelig år og levede af at spille musik i et helt år i de dengang stille gader. “Dér sad vi i solen hver eftermiddag”, fortæller hun glad, og peger på et cafévindue som tidligere var en varm bænkeplads på et fredeligt torv. Det er lidt svært at se for folk som er stuvet sammen på pladsen for at følge en konkurrence i at lave mennesketårn.

”Og dér boede vi”, siger Gitte og peger på et hus som nu er lukket og står for en total ombygning. Det er i øvrigt det gode i syden. Vi så det samme i Lissabon. Man beholder de gamle og flotte facader og rydder resten indeni. På den vis beholder byerne deres oprindelige charme og skønhed. Helt modsat i Århus, hvor man senest har jævnet den smukke og dekorative restaurant Kellers gård som lå på hjørnet ved rådhuspladsen. Nu kommer der noget andet og nyt. Væk er nostalgien og det oprindelige.

Vi både går og bliver skubbet rundt i det centrale Barcelona sammen med alle de andre turister. Ind i mellem menneskekroppene kan man se at byen har fået et løft og fremstår renoveret. Det skyldes i høj grad at man afholdt olympiaden her for flere gange siden, og i mindre grad at Gitte forlod den. Det er tankevækkende at se at gadelamperne er i porcelæn, og at de ikke bliver smadderet. Jeg tror ikke det er muligt for en by som Århus at have sådan gadelamper længere end frem til fredag aften kl. 22. samme uge de er sat op. Alle de unge mennesker vi ser feste i gaderne er ikke fulde og opfører sig tilsyneladende ordentlig. De drikke dog øl, og dåserne flyder omkring pladserne. Det ses om natten og i den lyse morgen, men man skal skynde sig for at se det. Gade-oprydderne er hurtige her. Kl. 8 er alt ryddet op og klar til nye oplevelser på de betrængte stræder og pladser.

”Alle taler om Gaudi, men få gør noget ved det”, kunne man fristes til at sige. Ind imellem i bybilledet ligger her og der et par huse tegnet af den berømte arkitekt. Hvorfor man er stoppet her og ikke længere bygger mere ufordrende i Barcelona, er mig en gåde. Det er klart inspirerende for øjet og sjælen at betragte Gaudi’s huse, og synet får mig af en eller anden grund til at tænke på Smølferne (uden Johnny Reimer). I Gaudi’s park kommer vi ind ad en bag-port og opdager først at vi er i parken, da vi forlader den af hovedporten. Så ind igen og videre ind i Gaudi’s bolig hvor vi tager en rundtur i de private gemakker som nu er museum. Lidt kedeligt. Herligvis kommer vi ud ad en hoveddør og denne gang rigtigt videre med rundt, inden i folkemængden af turister, og bliver ført op på den berømte balkon. Her er der mosaikker og snørklet ”kanter” i buer. Smølfernes huse står ved indgangen og ser sjove ud. Regnen bryder løs og alle satser på en rundtur indenfor. Trængt. Heldigvis er der taxaer i gaden, som der er lopper i et loppecirkus. Fluks ind i en og ” Direccion el Domkirke”!
”Que”? Den flinke taxamand forstår snart på mit FOF spansk, at det er La Sagrada Familia af Antoni Gaudi, der menes. Han er i øvrigt mægtig flink og snaksagelig, chaufføren. Mens regnen forsøger at dække udsynet til verdensbyen, forklares hele Barcelonas infrastruktur, økonomi, vejr og viceversa. Der kan helt sikkert, ifølge chaufføren, gøres en del ved meget, men desværre ikke ved vejret. Vi bliver kastet af foran domkirken i skomagerdrenge og søger dækning under en kiosks halvtag. Det er virkelig et halvtag, for halvdelen mangler a la et afpillet fiskeskelet. Heldigvis findes der altid en kineser i Spanien som sælger paraplyer. 40 kr. må anses for rimeligt nu efterspørgelsen er størst, og jeg samtidig kan mærke de første dråber som indenfor skjorten tager afsæt fra nakken og ned. Under dække af paraplyen, og den urimelige høje pris for at komme indenfor i kirken, vælger vi en café med pragtfuld kaffe og tæt halvtag. Væk med Gaudi og ind med noget kaffe og brød.

Det rigtige fine ved Barcelona er også de mange spisesteder, hvor udbuddet er stort og saftigt. Det er let at finde en god restaurant, for de fleste serverer udmærket mad til rimelige penge. Vi bliver især overrasket over en fiskeret på sort spagetti. Musling, kæmperejer, blæksprutter og andet velsmagende kryb fra det maritime, aer vores ganer. Skønt.

Og så er der museet med Picasso (og andre), hvor vi siddende foran værket Las Meninas må indse at kunst er et sprog, som man skal lære. Jeg har stødt på Picasso flere gange i mit liv, og har altid kunne lide det meste. Hans kvinder er dejlige runde, med former og skæve udtryk. Jeg kan godt li oplevelsen, men forstå det gør jeg ikke. På den vis er Picasso’s kvinder jo til at forstå – for en mand. Jeg synes at muset i Barcelona mangler nogle af de mere farvestrålende værker, som mesteren har skabt. I det hele taget er Picasso museet i Barcelona præget af en strenghed og alvor, som rækker lige fra de nøgne vægge omkring billederne til køen i cafeen. Det er lige ved, at der er flere vagter end der er billeder. Et plus er dog, at cafeen i kælderen har en sofa og bløde lænestole. Det lige hvad man skal bruge til at fordøje oplevelserne ovenpå og kaffen.

Barcelona er også Ramblaen med kærestepar, gøgler og turister i evig spankuleren – frem og tilbage. Her er et leben, skønt det også regner denne dag og vi må søge ly ved at gå indenfor på markedet. ”Her købte jeg ofte ind, hvidløg og brød. Det var alt vi levede af”, fortæller Gitte, mens en japaner hører på og nikker. Selv tager jeg nutidens stilleben af frugterne på digital memorycard. Her er ingen Picasso pensler, men alt kan fixet i Photoshop. Vi skal helst have det hele med på 3 dage.

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Barcelona, Hverdagen, Rejser. Bogmærk permalinket.

Et svar til Barcelona på 3 dage

  1. Barcelona siger:

    Miró-museet på Montjuïc kunne måske også have været med…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s