Den gyldne time

Skrevet 26. April, 2008

Det sker at man rammer vinden og bølgen så perfekt, at balancen mellem liv og Zen føles i evighed. Og mens følelsen akkompagneres af søsprøjt, gemmer man erindringen, som en af de lykkelige stunder man fik i livet. Sådan oplevede jeg kitesurfing i dag i Skæring.
En lunken lørdag fra start af med sol fra morgenstunden og dyner til luftning. Et kik til min genbo og navnebror Bent’s flagstang, som viser nedslående tendens fra toppen af og ned. Den vimpel melder ikke om andet end havearbejde og måske kajakroning. Det sidste bider jeg mest på, og farer i tasken og cykler ned til Risskov strand og kajakklubben. Ikke et øje… og dér ude på vandet aner jeg krusninger som giver genklang i blodet i form af rullende forhåbninger: Er der vind på vej? Erfaring fra et 10 årligt liv nær kysten i Risskov, sætter tryk på pulsen og valgt bliver truffet: Tilbage til haven med ubrugt kajaktaske – der håbes på vind!
På Kitesurferen.dk er alt om Ager, og intet om østkysten omkring Århus. Hmm. DMI…. Klik klik, Jo jo… 5-8 m fra sydøst over frokost. Jeg lægger en føler ind på Forum om, hvorvidt nogen tænker på at tage til Skæring. Får ét svar. Over hos Bent er vimplen begyndt at danse, og grenene i spot-træerne begynder at lyde som spanske kastanjetter. Der er tydeligvis: ”Vind, vind, vind på vej”, blaffer de.
I skæring er der ingen som helst, bortset fra hundelufter og kærestepar. Men på bugten har vinden budt bølgerne op til dans med skumtoppe. Igen et valg: 9’eren eller 13’eren? Hmm… mens jeg tøver, dukker endnu et par biler op med kitesurfere. Jeg synes det blæser til, men vælger alligevel 13’erne.
Lidt efter afsted, ud i lavvandet, og den lange tur med fødderne på havbunden, inden start. Og så begynder den gyldne time – zen og kunsten at vedligeholde en bølgegang og et plovspor.
Fra sydøst velsigner vinden det efterhånden tiltagende antal kitesurfere med en stabil og jævn brise, som bærer varme fra sydens lande med sig. Det er helt fantastisk. Et mildt og kærtegne åndedrag som en elskerindes når hun er varmest. Hun forfører os heldige kitere der er på vandet. Og bølgerne opfører sig sjove og provokerede som uartige børn, man straks tilgiver en skævhed i kærlighedens navn. Jeg juster på trimmet 4 gange på én time, og har fem lange svæv med rimelig landing (især den sidste). Øver jibe og mener at det lykkes lidt a la min navnebror Bent, som nu også ses på vandet, og som mestre denne manøvre misundelsesværdigt. Han ser i øvrigt lykkelig ud, med et stort smil, hver gang vi passerer hinanden.
Da mine knæ melder udsolgt, er der gået en time. Hvor den blev af, ved jeg ikke. Men oplevelsen sidder i kroppen, og med saltet på kinderne bærer det sammen vidne om, hvorfor denne sport er så vidunderlig. På stranden knæler min kite, og en dude tager venligt imod. Det anes at vinden er på hæld, og det er synd for de sene kiter. Man skal være med fra start af sådan en dag.
Da jeg rammer indkørsel i Risskov, er Bent’s vimpel ved at lægge sig, og kun en hvisken er tilbage fra grenene. Mens vimplen slår et sidste slag med halen, hvisker grenene:
”Du har ramt den gyldne time”.
Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Hverdagen, Kitesurfing, Surf. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s