Et kiteforlis og en ny kite

Sådan skal det helst se ud

Sådan skal det helst se ud

Jeg har købt en ny kite. Det var nødvendigt da den gamle, en blå Naish Boxer 16” sidst på sæsonen i december, blev angrebet af et træ i Risskov ved højvandstide. Det skete som jeg fredeligt gik forbi. Idet jeg kikker på et rødt rør der ligger i sandet, hører jeg i sammen sekund, højt oppe fra, et ”Knirkk”. Fast sad Boxeren, og lagde sig, som vinden svandt, ned langs den tykke gren. Jeg var på intet tidspunkt i fare (dette til de bekymrede læsere).
Den blå kite måtte hentes ned af en træmand sammen aften. I tusmørket klatrede denne ferme skovarbejder op og fik løsgjort kiten og bragt den til jorden for sidste gang – flået. Den kære kite havde ellers været en rigtig god begynderkite og givet mig mange gode oplevelser – for nær denne sidste. Desværre stod den ikke til at redde. Nu er den endt som råmateriale for en kajakroer der har planer om at sy den til sejl til brug for en ekspedition i et nordligt svensk område. Tja, det er vel også et ærværdig retræte for en gammel ven af en kite.
Min nye kite er af mærket Best Warro størrelse 13”, indkøbt sidst i 2006 og derfor naturligvis model 07. Farven er frisk orange og tager sig bedst ud i klar solskin og skandinavisk himmelblå (dette til de kvindelige læsere). Egenskaberne er forrygende! Mens jeg i de foregående to år har sejlet med det man kalder en C-kite model, har designerne skabt dette alternativ som kaldes Bow (fordi den mere ligner en flitsbue i formen). Denne model er mere sikker og kan depowers fantastisk meget. Det har stor betydning i det danske blæsevejr der ofte er stødende og med springende vindstyrke.
I dag har jeg for tredje gang være ude med den og denne gang i en vindstyrke, hvor jeg almindeligvis ville sejle med en 10 (hvis jeg havde en).
Hen over bølgerne sprang jeg i haserne af Waroo’en der gjorder skumtoppene til flødeskum for knæene og transponerede vindstødene i armene til hydraulisk servostyring. Hurra for teknologien og kite-designernes evner.
Jeg havde en forrygende kitedag og var kun i betænkeligheder én gang – da jeg skulle i land. Nej, det var ikke træerne det handlede om, men vindstyrken der nu var temmelig stor, selv om jeg havde depowerede helt. Jeg var usikker på om kiten ville lette med mig på stranden i Ahl, hvor der heldigvis er langt ind til træerne. Men en svævetur hen over stranden var ikke lige sagen uanset den brede strand. Så jeg blev stående 20 meter ude i vandet, til en kitesurfer øjnede hvad jeg ville og tog kiten ned i strandkanten. Man kan ikke være forsigtig nok har jeg lært.
Efter tre måneder er jeg i gang igen med en ny kite. I Risskov i træet nærmest vandet vinker et stykke flået blåt stof historien om et kiteforlis, til dem der går fobi og kikker op.
Efter min mening står det træ alt for tæt på strandkanten!

Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Kitesurfing, Surf, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s