Jeg har et problem med min hukommelse, men jeg har glemt hvad det er…..

Skrevet 30. December, 2008

https://i2.wp.com/born2b.dk///Billeder/blogbilleder/mand.jpg

Hvem kan huske, hvad man ser?

”Hej, er det ikke…. dig der kender min ven Morten, og som var med på skitur i Norge engang”?
”Jo, hvordan går det, Bent”?
”Fint
” (bortset fra at jeg lige nu ikke kan komme på dit navn).

Jeg genkender altid folk, og den berømte sætning: ”Never forget a face”, fra en eller anden kriminalfilm, passer fint på mig. Det er straks værre med deres navne. Der har jeg et handicap. Et navnehandicap, som en god tidligere kollega så handy selv navngav cappet. Jeg kan have svært ved at finde navnet på folk jeg kender mere flygtigt – og nogen gange også mere nært. Og her hjælper en seddel altså ikke, for mødet og situationen opstår som regel uventet. Så opstår der lidt en pineartig situation, som er i ledtog med det pinlige.

”Ser du stadig Morten”, spørger?
”Ja da. Ikke så tit som vi gerne vil, men….” (Mikkel, Jesper,….)

Lidt egen hukommelses-forskning har vist at jeg dog husker syntaksen, rytmen i navnet. Så Mortens’ ven må hedder Martin, Philip, Søren… eller noget. Ole kan det ikke være, for det er kun én stavelse og Alexander heller ej.

En anden del af en omhyggelig undersøgelse, for en mindre lukket kreds, min ven Bertel og jeg, har også vist, at problemet synes at være alders-relateret. Ofte kan vi (som har samme alder på 48 år) ikke lige huske, hvad en berømt jazz-sangerinde hed som spillede ”den der sang”, som vi var så glade for. Jeg (vi) ved godt, hun ikke hed Betty Miller, men noget derhen af. I mit hjerne-lager, i afdeling Sematisk hukommelse (som gemmer viden om ord og ansigter), hentes i musik-arkivet Betty Miller op, for syntaksen passer og ligeledes professionen. Men det er altså ikke Betty, som jeg vil huske – og som jeg egentlig heller ikke kan lide. Smag er åbenbart hukommelses-evnen uvedkommende. Men bedømmelsen om Sandt eller Falsk, er intakt. Der er altså stadig noget i hjernen der virker, når hukommelsen driller, nemlig bevidstheden om at Betty Miller ikke er korrekt. Og med det en følelse af utilfredshed i form af let irritation. Og det er centralt; at det falske skal løses og gøres til sandt, for min egen egoistiske selvtilfredsstillelses skyld. For jeg vedbliver at irriterer mit indre, så længe at Betty optager pladsen for Billie. Dét kan man sjældent slippe for, at det falske skal gøres til sandt og løses. Ærekær er Jeg(et) og arbejder med hukommelsen, til den rette løsning har indfundet sig. Først næste dag kunne jeg med SMS’er aflevere besked til Bertel om, at det netop var Billie Holiday, vi sammen (ikke) tænkte på.
Bortset fra at det er irriterende, er det jo heller ikke værre. Sagen kan opklares og gir man lidt tid, kommer viden ofte op fra hjerne-lagerets dybe kældre. Det er i øvrigt sjovt, at erindringen kan komme som lyn fra en klar himmel. Midt i at man er i en helt anden situation, f.eks. laver mad eller står taler med Morten’s ven ?, så husker man – Billie Holiday!

”Nå, men julegaverne venter”, siger ?
”Ja, sammen her”. (Herbert, Thorkild…..)

Under min interne hukommelses-forskning er en anden underlig afsløring dukket frem – geografisk retning og supermarkeder. Hold op, hvor har jeg været i mange forskellige butikker af disse – over hele jorden. Og hvis de ikke har flyttet rundt på hylderne, ved jeg lige præcis hvor mælken og rugbrødet står – i dem alle! Se det er jo en god overlevelses-hukommelse. At vide hvor føden er, så skidt med hvad butikken hedder. Det er det fotografiske, retningsbestemte jeg husker her, ligesom gaderne hvor jeg har gået i Barcelona, New York, Christchurch i New Zealand og Ebeltoft. Den evne i retningsorientering kan jeg huske, at jeg har haft fra barn af. Hvad gaderne hedder, husker jeg mindre.

”Vi ses en anden gang, Bent” afslutter ?
”Ja, hyg så længe og hils Mette din kone”.

Jeg bliver nødt til at sende en SMS og spørge Morten om vennens navn. Ham der har en kone der hedder Mette.
Hvor pokker er min mobiltelefon?

Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Hverdagen og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s