Surf i Playa de las America

Skrevet 24. December, 2007

Lad mig sige det med det samme: at surfe tage tid, at lære at surfe, synes at tage endnu længere.

Med 5 dages erfaring fra bølger i New Zealand og Portugal, mente jeg nu at balancen på bølgerne måtte være indenfor rækkevidde.

Derfor var jeg blandt andet taget på ferie til Tenerife’s sydkyst i turistparadiset Playa de las America, hvor surfen ligger lige uden for hoteldøren. De surfer overalt på sydkysten, både begyndere og de mere bølgevante. Selv om der på de anerkendte web-surf-sites står beskrevet, hvor strandene er mest egnet for de som starter i denne vanskelig sport, er realiteten at de fleste blot bedømmer fra kysten, hvor de nu finder det bedst at tage ud. Det afhænger af vejret, tidevandet – og ikke mindst modet hos den enkelte bølgefare. Det sidste, modet, fejer af en eller anden grund intet hos mig. Jeg har altid været tryg ved havet, og mine evner i dette element. Denne viden taget i betragtning (mit frygtløse element) gør dog, at jeg er forsigtigt og forsøger at vælge de mindre bølger – til start.


Det skal hurtig vise sig, at de små bølger ikke findes den mandag, hvor jeg starter ud. Som skudt ud af et kælvende isbjerg fra Antarktis, har bølgerne taget den lange vej fra syd, inden de lader sig stolt stige i brændingen, for at kaste sig ind mod klippekysten. Det er et smukt syn, også de mange surfere der på lang afstand ligger og ligner pingviner, mens de lader brodsøerne gå under sig i venten på den rigtige bølge. Det er dér jeg skal ud.


Nu viser det sig, at min sparsomme erfaring alligevel kan akkumulere et afkast i form af besparelse af energi. Jeg har lært i Portugal, at man skal se havet an. De fleste egnede bølger kommer i stimer med en serie på ca. 10 (her denne mandag). Det er dem de venter på, ”pingvinerne”. For mig i land gælder det om foreløbig at finde de modsatte. De bølger hvor der ikke er så meget energi i søerne, og hvor vandet pludselig ligger som en flad pandekage. Pludselig er det nu og så af sted i en fart. Og mine arme pisker langs boardet, som jeg ligger på, og har lejet hos den søde kvindelige italienske ekspedient, der med glød i øjnene fastslog, at hun ikke kunne lyve.
Jeg mærker hurtigt, at armene ikke er vant til denne form for arbejde. Jeg syrer til. Kun med viljen kommer jeg fremad og når lige at kommer forbi punktet, hvor en serie bølger nu bryder ind mod stranden. Ha, så langt så godt. Nu er jeg blandt ”pingvinerne” og kan vente i fred, mens bølgerne placere under mig.  Det er fredeligt her ude på den rigtige side af revet. Surferne sidder overskrævs på deres boards og venter på den rette bølge. Jeg forsøger at få salten til at balancere igen i mine øjne, for det sviger voldsomt. Da øjnene har kommet sig, kan jeg nyde den flotte udsigt ind mod kysten.

Pludselig er der aktivitet, surferne vender sig med front mod kysten og så kommer de – stimerne af rene bølger med stor kraft. Af sted er de første, og på næste bølge resten. Så er det min tur. Piske med armene og…. Pludselige er der fire meter direkte ned til haveoverfladen, mens skummet perler i mine ører. Jeg tager turen på maven, ned ad bølgen som trykker mig af sted i stor fart. Liggende med overkroppen ud ad bølgen og underkroppen inden i bølgen, presses jeg i vild fart med kysten. Jeg ville gerne op på boardet, men det er umuligt, jeg har overhovedet ikke styr på noget som helst, andet end at brøle; Uhhhhu. Så flader oplevelsen og bølgen ud, og jeg farer ind over klippegrunden og tænker; Hvis jeg rammer med finnerne i en sprække, og boardet stå fast, kunne jeg godt bruge en styrthjelm. Heldigvis sker det ikke, jeg ender hel og pænt inden på kanten til havet, og kan rejse mig op på klippegrunden i knæhøjt vand. Imens er bølgerne blot blevet endnu større og flottere. Jeg har endnu tre dages surf tilbage, og vil nyde dem voldsomt.

Nej, jeg kommer desværre ikke op og stå, sådan rigtigt, denne gang heller. Det bliver til et par gange på knæene og 2 gange helt stående i 1,5 sekund.
Surf er svært, og det er en lang læretid man er i.
Det er dog fantastisk sjovt, og jeg har jo resten af livet til at få det lært i.

Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Kitesurfing, Rejser, Surf, Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s