Brum brum, motorcykel

En motorcykel i smukke omgivelser

En motorcykel i smukke omgivelser

Brum, brum. Det brummer, det brummer. Lyden kommer fra under min bag, og forsvinder sammen med udstødningen bagud, mens vi suser ad landevejen over Djursland mod Mols. Gitte giver gas, og op ad bakken angriber maskinen vejen, der i fuld sommer-kådskab har overskåret en gylden rapsmark. Selv om jeg sidder bagpå, er det som om at jeg kan se os fra oven af den blå himmel. Det er filmisk, med tekster i udstødningsrøg: Hovedrollerne Gitte og Bent, birolle Honda Rebel. Der er oven i købet årstal; 2008 og endnu et; 450. Det sidste, kubik, tilhørende birollen.

Inden fra hjelmen føles oplevelsen noget osteklokke- artigt og lidt som titlen der nu toner frem på himlen: ”Passager ved et tilfælde”. For motorcyklen er Gittes, og selv er jeg overrasket over, at jeg mest af alt er ikke er benovet over den tohjulede og ”born to be wild”. Frihedsfornemmelsen, som er besunget af alle motorcyklister, genkender jeg næsten ikke. Kun momentvis når lejligheden til at løfte på visiret ind i mellem lader sig gøre. Så får jeg blæst i øjnene, og det er da lidt ”Wild”, vist nok. Dog skal plastikvinduet hurtig ned igen, for sæt der kommer et insekt i øjet – måske endda en bi? ”Det kan godt ske”, har Gitte forklaret. Ned med klappen, og brum brum igen i osteklokken. Insekter er i øvrigt det mindst farefulde, set fra bagsædet synsvinkel. Skulle Gitte finde på at rykke voldsomt og pludseligt i gashåndtaget, kan ses i tegnefilms-agtigt kameravinkel, fra siden; jeg selv sidde tilbage i luften, mens motorcyklen fortsætter. Derfra kan man selv instruere fortsættelsen, alt efter lyst til blod, ambulance og osteklokken som ikke kan komme af hovedet.
Heldigvis sidder jeg stadig på, og virkeligheden banker på flere gange, bogstaveligt talt. Det sker når min osteklokke rammer Gittes hjelm. Det sker samtidigt med, at Gitte taler til mig. Hvad hun siger, er umuligt at høre, men det synes ikke at påvirke hende. Jeg nikker til svar, og min hjelm slår atter mod Gittes. Efterhånden således at to klik betyder Nej, et klik Ja. Det virker fantastisk som svar, kun mangler selve spørgsmålet, men hvad pokker det blæser vel i vinden.

Dækkene kradser videre i asfalten, mens Rebel’en synes at lade vingerne på tanken folde sig ud. Hvorfor der er vinger på, forstår jeg ikke. Det må vel være friheden fra cowboyen til hest der er nærmeste slægtning og stamfar til motorcyklen?
Med udsigt til den blå bugt ved Kalø, sidder jeg og brummer bag Gitte. Jeg glæder mig til at min nye bil. Fiat Grande Punto skal kommer sidste på ugen.  Der er aircondition indenfor. Det er da vildt!

Hov, der er slutteksten. “Fin”, det er italiensk.

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Hverdagen, Motorcykel, Parforhold, Rejser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s