Norge – og betydningen af ordet Smuk

Fiat’en (Grande Punto’en, for de som følger med fra forrige indlæg), tager det ene fjeld efter det andet. Undervejs lader Norge sit forførende slør af gråvejr falde, og afslører sine smukke dale. Fra fjeldvæggene kaster larmende fos’er sig dristigt mod afgrunden for at forsvinder i hast ad elve til.

Jeg er her, fordi jeg har sagt til Gitte, da vi stod på et af verdens smukkeste steder – Milford Sound i New Zealand – at sådan skøn-syn har vi også ”derhjemme”.

Gitte er dog ikke med, idet der jo ikke er palmer i Norge, mens Kasper heldigvis sagtens kan se sig ud af det. Så nu er det mandehørm, travesko, sol og en ”far/ søn – ting”.

Vi har bosæde for enden af Sognefjorden på campingpladsen i Flåm. Vores hytte har udsigt til fjeldet med et vandfald skråt til højre, set fra terrassen hvor man sidder godt med kaffe i kop. Lyden af fjeldvand hvisler og klukker fra floden som farer af sted ca. 100 meter ligefrem i jordhøjde.

En af dagene tager vi Flåmsbana 20 km op til Myrdal og vælger at gå ned langs Rallarvagen. (Togturen er en fantastisk rejse i sig selv, men springes over her).

Hvis nogen mangler en betydning af ordet smuk, kan det anbefales at starte her. Fra toppen i 850 meters højde ad går vi ad sten- og grusvejen langs elven. Inden længe slår den ene pragtfulde udsigt efter den anden sig ind på nethinden. Man bliver ganske enkelt bjergtaget, og Kasper og jeg fotografer konstant. Den ene vandfald efter det andet byder sig til, og det er umuligt at finde det helt rigtige billede. Sådan et stillbillede favner simpelthen ikke tilstrækkeligt. Derfor er det heldigt, at jeg har lånt Gittes kamera, der også kan snuppe en video-sekvens.

Vi går 8,5 kilometer og løber efter toget, da det pludseligt kører ind i Blomheller. Derfra er vi endnu engang togpassagerer midt i det fantastiske smukke. Vi må næsten dække øjnene for landskabs-billeder som passere forbi vinduet på vejen til endestationen i Flåm. Det er blændende kønt.

Sognefjorden skal opleves fra to sider. Fra fjeldsiden og op til toppen af ved vandring, samt fra fjordens vand på en båd. Vi har købt en rundtur med bus til Lædal, via verdens længste tunnel på 24,5 km. Derfra færge til Gudvangen og så bus hjemad til Flåm.

Vi er heldigvis næsten ingen turister ombord på den lille færge, og kan alle sidde på soldækket. Sognefjorden består af mange fjorde og selv anser nordmændene Nærøyfjorden som en af de yppigste, hvad angår skønhed. Det er forståeligt nok. Som båden drejer ind i den smalle fjord, er det tydeligt hvorfor. Der er ligesom en frodighed i denne fjord, som vi ikke har set i Aurlandsfjorden, hvor Flåm ligger. I Nærøyfjorden er langt flere vandfald, og skråningerne er beklædt med grønt i rigt mål. Samtidigt er der en hel del bosteder, hvoraf nogle dog er noget spøgelsesartige forladt. Men de fleste er beboet, og jeg kunne sagtens se mig selv sidde derinde en hel sommer og lave absolut ingenting! Andet end at overveje betydning af ordret smukt.

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, norge, Rejser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s