Den trådløse kite år 2020

Det er den trådløse kite, der ses til højre i billedet

I dag i år 2020 er det fantastisk sommer vejr, og det blæser. DMI har meldt deres pålidelige vindmeldning som 9 ud af 10 gange træffer med samme sikkerhed som, at sommeren nu varer fra april til november -næsten hvert år.

På min vej til Ahl strand nyder jeg stilheden i min el-bil, som kun lader friktionen fra dækkene svagt forstyrre min surfermusik med gode gamle Jack Johnson.  ”I am still surfing”, synger Jack, mens Ebeltoft bliver gennemkørt og min lyskurve-pilot automatisk tilpasser farten, så jeg undgår at stoppe for rødt. Herligt, men alligevel tankevækkende at man stadig ikke har etableret en omfartsvej rundt om byen.

Lige inden ankomsten til Ahl ser jeg ca. 10 kiter ude over træerne. Det er nu ingen overraskelse for på displayet, i den seneste udvikling af GPS/Visual til biler, har de forskellige profiler meldt sig ind. Derfor ved jeg at både Sørøveren, Hang Loose og No Big Deal netop nu er på vandet. Hvis jeg vil, kan jeg også stille om til dem og følge dem direkte fra kameraet placeret i kiten. Sjov opfindelse, men jeg sejler nu med min egen slukket – lidt privatliv skal man jo have.

Efter parkering af bilen og låsen med fingreaftryk, er vejen nem mod stranden. Udstyret er jo blevet noget let efterhånden. Nano-dragten er jo nærmest gennemsigtig tynd i forhold til den gamle neopren dragt. Den seneste model har jeg hørt kun skulle være 1 millimeter tyk, og med indstillelige farvevalg – alt efter dagens humør. Farverne er mest for sjov, men isolationen er nu så tynd, da det ikke er nødvendigt med mere. Vandets gennemsnitlige temperatur i de næsten 6 sommermåneder er jo også oppe på 25 grader.

Ved strandkanten ser jeg at DMI igen har ret. Vinden er præcis 9 sekundmeter, som min vindmåler i Multi-tekno’en, der lidt retro ligner et gammeldags ur, på mit håndled viser. Utroligt at der findes en harddisk på 1000 GB, og at den selv lader sig op med solvarme. Lyden er dog noget skrammel, hvis ikke man køber de stinkende dyre vandtætte ørepropper fra SONY/B&O. Jeg plejer nu at sejle med den lydløs, da jeg så er forskånet for alle de unges evindelige samtaler om: ”Så du lige mig og mit trick”.  Jeg ved ikke hvorfor separatoren ikke virker til havs, men glæder mig til den en dag gør det. Men det rigtige fede for kitesurfere er, at man nu altid kan findes, hvis man skulle drive til havs. Multi-tekno’en har jo indbygget GPS/Visual med hele molevitten, også alarmtjenesten – alt efter pakken.

På rygsækken toucher jeg fingerprint-displayet, og et OK melder sig med en grøn farve. Tyveri af udstyr i år 2020 er totalt nytteløst uden at få en tommefinger med fra ejeren. Herefter finder jeg den lille snor, frigør den fra sikringen og trækker. Ud folder kiten sig, og puster sig selv op på under et minut. Det lille vindror i toppen drejer selv kiten rundt, så den ligger korrekt sikkerhedsmæssigt. Trapez skal man nu stadig have på, men krogen er forandret. Det er den helt store forandring i forhold til gamle dage. Teknologien tog fart efter Nintendo havde lancerede Wii. Nogle unge studerende på Princeton universitetet i USA kom ved et uheld i et forsøgslokale (under et spil tennis i en pause) til at rette en Wii mod en bunke kortsluttede elektromagneter, som tilfældigvis lå i en pose. Så skete der noget. Posen bevægede sig rykvis fra bordet og op i luften. Der hang den til de studerende igen sænkede Wii’en. Som virkelighedens Harry Potter havde de opfundet den trådløse genstandsflytter. Sidste år nåede teknologien så til kitesurfing. Den trådløse kite. Super opfindelse. Væk er nu alt det med at sejle med høj eller lav kite forbi hinanden for at undgå de farlige snore. Og med den neutrale midtstilling, er sikkerheden jo helt i top. Ligeledes selvslukkeren og nedpakkeren der starter, hvis forbindelsen skulle afbrydes. Angående fart er den også forrygende, med den nye flap-teknologi der kendes fra fly. Jeg har dog endnu ikke formået at komme til gear 5, for jeg synes at kiten trække lidt uregelmæssigt i den position. Nok noget med Ionerne der ikke kan følge med fra senderen i trapezen. Man skal også lige vende sig til at der ikke som i gamle dage er en bar. Men joysticket virker nu ganske fint, og efter et par ganges øvning, slipper de fleste den automatiske stabilisator og kalibrator.
Boardet er sjovt nok stadig som i gamle dage, bortset fra sænkekølen for dem som synes det er et fremskridt. Jeg synes det noget rod, men de unge morer sig med zig zag twist på bølgetoppe. Det er åbenbart det helt store – siger de. Men det er det ikke. Det er altså den trådløse kite!

Nå, men jeg skal på vandet. Vi ses i år 2020.

I forgrunden en gammeldaws kite med liner, i baggrunden trådløse kites

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Hverdagen, Kitesurfing, opfindelser, Rejser, Surf, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Den trådløse kite år 2020

  1. amerikaneren siger:

    Jeg surfer på en trådløs longboard. Er jeg fra fremtiden?

    God Kreativitet Bent! Det der med GPS bør man bruge nu. Det måtte hver mulight med alt fra Garmin equipment.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s