Fuerteventura og den nye lære

storbolge

Det skummer på Fuerteventura’s hav i bugten nord for El Cotillo. Oscar har samlet mig op, med hunden Jansen, boards på taget – og en ung kvinde fra Venedig.

Det er noget af det forunderlige ved at surfe. Man møder ganske enkelt andre mennesker let, fordi man har noget fælles. Det var det samme, dengang jeg dykkede. Vips var vi i samme båd – so to speak.
Her er vi dog på hvert sit board, men det fælles er forholdet til havet og den evige kamp for at blive bedre og oplevelse af at være i nuet.

_MG_6570

Hotzone’s sidste dage på øen, da Oscar rejser til Portugal

Oscar, som jeg møder for tredje gang på to år, har skiftet bil – til samme model og lige så støvet og rodet som den slags åbenbart skal være. Oscar som har været surf school instructor i flere år på øen, er nu på vej til Portugal, forklarer han mig. Og lægger til at han også er forelsket. Det har nu intet med pige på bagsædet fra Venedig at gøre. Det samlede resultat betyder, at manden fra Holland i sit hoved er optaget af fremtiden, blandet op med en forstyrrelse af noget med en gamle kærlighed som afruster og rumsterer med. Sikken en tilstand at være i. Heldigvis er ”Den flyvende hollænder” mest fattet, og glæden til havet er stadig til stede, og han pønser på at blive erhversdykker i Portugal. Dog er kommunikationen trængt til fordel for kærlighedens livsbølge, som de fleste ved efterlader dønninger i særlige forstyrrende format.

MillaogBentMig og Milla fra Venedig

Bremserne slår i og de tunge Landrover døre åbnes. Vi tre, hunden, Venezianernes udsendte skønhed og jeg, står ud og ser på herlighederne. Det lover godt. Bølgerne er stabile, og jeg er kampklar efter skarp træning i kajakklubbens vægttrænings-rum og Ingerslevs svømmestadions klorholdige vand.
”Til sidst var jeg så god til at crawle, at jeg skubbede en tredjedel af vandet op i den ene ende”, som jeg forklarede en af unger fra arbejdet.

_MG_6568(Milla’s billede af surfere)

Visp i min våddragt og vups i bølgen. Oscar er også med ude, og giver råd til min kamp for at komme hen langs bølgen og op og ned ad den. Det er nu ikke så nødvendigt. Jeg kender teorien, mener jeg. Det er praksis der i højere grad mangler.
”Look up, and move your arms”, instruerer Oscar.
”Ja ja, det sagde du også sidste år”, tænker jeg og undlader at nævne hvor mange gange jeg HAR øvet i Risskov. Jeg snupper den første og bedste bølge, og er oppe på et søsprøjt. Dét kan jeg, lært af de mange gange jeg har øvet i Risskov Surf Club. Nu hvor jeg er oppe hører jeg, at der er en der råber til mig fra min højre side. Jeg ser op og der lidt længere nede af bølgen er – Oscar! Og jeg smiler tilbage og drejer en smule, mens armene trækker tilbage mod bølgens ophav. Jo jo, det er skægt det her, og jeg er godt på vej.
”Good”, råber Oscar, mens han forsvinder fra mit syn, for jeg lider af en gammel vane og kommer til at kikke på boardet – igen.

_MG_6492-001

Rimelige bølger og rimelig drej

Undervejs er Venedig’s havfrue også kommet op og Oscar vandleder hende om bølgernes retning og veje. Jeg husker de første gange jeg var her, og ved at det ikke er let at finde balancen, timingen og den rigtige bølge. Det er det sted Milla er, som havfruen egentlig hedder.

_MG_6629Milla

Efter surfing bliver det til kaffe på den gode cafe, som ligger på hjørnet i El Cortillo med udsigt til solnedgang (Det er et must at besøge denne, hvis du kommer forbi – kagerne er også gode). Mens jeg bogstaveligt hælder vand ud af det ene øre, lægger jeg det andet til for historier om forlist kærlighed fra Milla og om at prøve verdens muligheder. Og fra Oscar om en gammel flamme fra barndommen, som nu gløder i hans hjerte, og som der skal pustes til fra Portugal, hvor han vil flytte til.
Milla er lige kommet til øen, og Oscar er på vej væk. Hver med deres motiv – begge drevet af kærlighed og ungdommens vovemod og udlængsel.

sunsetAfter surf og udsigt fra cafeen i El Cotilo

Et par dage efter dukker Alexandro op, foran mit hotel i Correlejo, i en (anden) næste ren jeep med et board på taget. Jeg havde ventet Oscar, men han har entreret med Alexandro som er hidkaldt i sidste øjeblik, da Oscar åbenbart må pakke noget. Alexandro viser sig at være fra Chile, og oven i købet fra Pichilemo, hvor jeg har surfet. Det er jo morsomt, og forbinder os med det samme. Nu underviser han i surf her på Fuerteventura, og fortæller at han også underviser sin datter i skolearbejde hjemme i Chile – via Skype. Verden er på mange måder blevet lille.

alex

Alexandro fra Pichilemo fra Chile, hvor jeg har surfet

Vi tager til en strand lidt syd for Dune (sandørken) for Correlejo, hvor bølgerne er meget begyndervenlige. Det skuffer mig lidt, for de minder mig for meget om hjemlig forhold i Risskov. Til gengæld er råd og vejledning gode og nye, fra chileneren.
”Du må fokusere på, at erobrer boardet”, forklarer Alexandro. Og viser mig, hvordan man allerede i afsættet, Pop-up’en, lader vægten falde mere til den ene side.
”På den vis drejer du allerede, inden du rejser dig op”, viser Alexandro. Det er et af de bedste råd, jeg endnu har fået. Det virker ganske logisk, og pludselig kan jeg se for mig, hvordan de der surfere på Påskeøen kom så hurtig til siden. Man er stort set allerede i drejet, INDEN man kommer op!

_MG_6709-001

Syd for Dune og små bølger

Nu er det jo så bare at øve det 100000000000 gange, så er den på plads. For med denne sport er det nuancerne og detaljerne der er afgørende. Jeg har ikke erfaring for andre sportsgrene, hvor konsekvensen er så tydelig og mærkbart som i surf. Man bliver ganske enkelt smidt af for den mindste fejl, får en ny bølge i hovedet og må som tillægs-straf padle hele vejen ud igen.
Men hvis (når) man fejler, kan det nu også skyldes bølgernes forskellighed. Det er nemmere, at lære at surfe på store og tunge bølger, end på mindre og ikke så vandfyldt. Desværre er det de sidste der er her i dag, og det gør træningen noget mere svært. Jeg sender en tanke til Californien, hvor nogle af de bedste bølger jeg har surfet på findes.
Men nu er det bare at klø på, og forsøge. Og jeg forsøger……. Og forsøger….. og søger ….  Hmm…… jo vist surfer jeg og lidt kommer jeg hen ad bølgen. For så er ramme stranden efter kort tid.
“Det gode nyhed er, at nu har jeg fået noget at træne med, hjemme i Risskov. Den mindre gode er, at det tager nok sig tid at lære det”, får jeg fortalt mig selv mellem de talrige forsøg.

_MG_6769

Det er sådan man skal gøre det. Gittes billede.

Efter Alexandro’s gode selskab indser jeg, at jeg ligeså godt nu selv kan leje et board og kører rundt. Vi, Gitte og jeg, har lejet en bil hele uge for sølle kr. 650- . Og surfboardet kan fint ligge inden i Mercedes’en. Så dagen efter tager vi selv til samme strand og den sidste dag ud til den store strand ved El Cotillo.
Her er det rent flødeskum og dæleme hårdt at komme ud. Det lykkes 4 gange af forcerer de brådende søer, for derefter at tumle totalt brat nedad og indad på alt for voldsomme bølger som bare brækker sig hele vejen. Men hurra for min surfer form. Jeg holder fint til det, og sender mine kedelige svømmehals-ture et nemmeligt tak.

_MG_6875-001

Stranden ved El Cotillo. Cafeen ligger i det hvide hus (th) på klippen bag.

Den sidste dag, hvor vi skal hjem om formiddagen er det (naturligvis) californiske forhold – lige udenfor hotellet. Der ligger de heldige surfer med fede og langsomme kraftfulde bølger.  Øv, men heldigt for de som er ude.

_MG_6963

Den fine bølge kom på afrejsedagen.

Tak for en herlig uge på Fuerteventura, du fredens ø, og surfen’s oplevelsesrige oase.

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Fuerteventura, kærlighed, Kitesurfing, Rejser, Surf, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Fuerteventura og den nye lære

  1. Helge siger:

    Hej Bent super god surf historie fra Fuerteventura, og hende Mille ser da heller ikke så ringe ud endda-:)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s