Toscana og Firenze i hedebølge

Et sted i Toscana

Hurra, 2 timer fra Billund og vips er vi i Bergamo i Norditalien. Mens fødderne tager den glohede asfalt i besiddelse, er jeg allerede på vej ad snoede landevej i den udlejede Ford Fiasko. Det tegner godt. Der ligger jo udlejningsbureauet (skuret) i solen, og der står jo en Ford i skyggen – sammen med en længere menneske-kø…. ”Pjat”, siger fornuften, for Gitte og jeg har jo betalt og bestilt hjemmefra, så hvor længe kan det tage? Ud af boksen farer en svær kvinde med et stresset smil, og låser til forfærdelse døren til kontoret, og køligheden. Siesta? Næh, noget med en bil der er parkeret forkert – langt væk synes jeg at tolke begyndelsen af en sætning, som hun forsvinder. ”Just a minuuutte”, lyder ekkoet til sidst på utroværdigt engelsk/ italiensk, mens kroppen skyndsomt forsvinder og opløses i lufthavnsdisen. Et fatamorgana?
Nedsmeltningen er begyndt, og vi tilbringer i alt tre timer i bagende hede, som to beduiner fra Nord strandet i ørken uden kamel og overladt til solens nåde. Gribbene kredser over os i form af fly med afgang til de kolde lande. Italienske møg bil-bureau!
Endelig kommer vi frem til skranken og den korte udgave er: Alt er forvirrende, GPS’en koster ekstra kr. 800 (Nej tak), depositum på kr. 8000, ”opgraderet” til en Hyundai-et-eller-andet (som ofte sker når man bestiller en billig bil) og kryds af på papir som sættes tilfældigt af skader på bilen (Der er ingen bil at se på). ”Normaaalee”, forklares på italiensk med dialekt af engelsk som mit kreditkort tappes.
Den bil er godt gennemfotograferet, efter Gitte’s ordre, som vi endelig forlader lufthaven og velsignes med aircondition, men er uden kort eller GPS. Hvor svært kan det være? Toscana er vel sydover, og denne tur på 14 dage skal være spontan kørsel med lange ophold i Firenze, San Gimignano, Luca og smuttur til Pisa. Alle lokationer ligger for vores fødder – hvis ikke de er smeltet allerede.

Klassisk Toscana

Det med bilen viser sig at være en tåbelig idé. Bestilt i kølighedens nord via en tvivlsom webside med skjulte omkostning og et billede af fredelige veje og god tid. Vi racer dog en del på motorveje (betaling) som ved Gud er kedelige, for vi er landet for langt nordpå til at starte med. Og det kort vi nu har erhvervet, på en tankstation, er noget svært at tyde og tilmed uden småveje. Så første dag er et langt stræk mod det hotel, som vi har booket hjemmefra (også en fejl). Oven i forsinkelsen med biludlejningen er vi temmelig udkørte (passende ord) da vi endelig finder hotellet på noget der ligner en mark om aften kl. 22. Til gengæld er hotellet ganske fino (for nu at bruge lidt italiensk udtryk) og vi rammer sengen i rene lagner – godt og tiltrængt.

Vinranker i Toscana

Dagen efter går turen ind i selve Toscana. Her er der små bjerglignede bakker, og de nærmest klassiske vingårde ligger spredt rundt i landskabet ganske maleriske.

Italien er charme og varme i denne august måned. Alle mennesker virker rolige, måske døsige, og egentligt modsat mit billede af italienere med iltert blod og gestikulerende armbevægelser til understregning af hver sætnings betydning. Måske er det varmen, selv Gitte er rolig, eller måske en forandring i mentaliteten, både den italienske og min egen i form af mit indre der kikker ud, og fanger noget andet i dag modsat i mine yngre dage.

Idylisk og køligt et sted i Toskana, men hvor?

Som vi kører et ukendt sted fanger både Gitte’s og mit blik et fotogent hus ved en flod. Vi parkerer bilen og bliver overrasket, da omgivelserne byder på mere nede langs floden, hvor ungerne bader og hygger sig. Selv kommer jeg ikke i med andet end fødderne, og fortryder det senere. Idyllisk er her, og vi tager os god tid og nyder køligheden. Jeg aner ikke hvor vi er, og det skal ske flere gange undervejs – endda med en stor glæde og også fortrydelse.

Et spisested et sted i Toscana

Senere samme dag er den helt store overraskelse en restaurant, som jeg insisterer på, at vi skal have en kop kaffe i. Det har de nu ikke, forklarer den stille og venlige kvindelige tjener på forståeligt kropssprogs-italiensk, og heldigvis. Vi opdager nemlig samtidigt, at vi er sultne. Vi bænkes udenfor med udsigt til de rolige dale med postkortlignede maleriske sceneri, og et menukort – på italiensk. Heldigvis kan naboen lidt engelske, og hjælper til med valg af retter. Vi ender med at få, hvad de andre rundt om har på talerkerne, idet vi tolker deres tilfredse udtryk som et kvalitetsstempel. Retterne synes velsignet fra oven i smag og variationer. Tilfældighedernes indtruffen er nogle gange livets bedste stunder. Godt vi ikke fik den GPS! Jeg kan ikke fortælle hvor vi var, aner det ikke. Men det spisested er absolut værd at kører efter.

Firenze

Udsigt over Firenze som kan nås med en lokalbus

I Firenze har vi hotel lige ved togstationen, og for at parkerer bilen i de fire dage, må vi slippe kr. 200 pr. dag. Men så bliver den også kørt væk for os til et ukendt sted, hvor den kan stå sammen med andre overflødige biler. Skal man bruge sin bil, må man huske at bestille den dagen inden. Italienerne kan det der med at begrænse trafikken og samtidig tjene på det. (Ni måneder efter at vi kom hjem, fik vi tilsendt en bøde på godt 1000 kr. for at køre i et distrikt i Luca som vi ikke måtte i det tidsrum).
Pyt, Firenze er herlig, selv om den er ved at smelte under sommerens kvælertag. Det er op mod 40 grader og asfalten føles blød under sandalerne på vej mod den eneste overlevelse – isbaren. Heldigvis er de i sving overalt og disse pitstops er lagt med nænsom og strategisk hånd – uanset ruten. Pistacien er suveræn, særlig ved broen Ponte Vecchio (Den gamle bro). Vi må forbi sammen sted dagen efter – på grund af isen.

Ponte Vecchio (Den gamle bro)

Detaljer af den gamle bro

Piazza della Signoria

På torvet i centrum, hvor mennesker myldre, står statuen af David (en kopi) som Michelangelo huggede. Efter signe havde han sat marmoret i et bassin vand, og huggede sig nedad som det så passede, kun med det over vandet som skulle formes. Selv en fænomenal kunster må have sine begrænsninger (selvskabt) og kunne fokuserer ved udelukkelse. En ung mand stod model, om hvorvidt han var skærmet af ved jeg ikke.

Statuen af David er ham til venstre….. i hvidt

På torvet er også bygningen Palazzo Vecchio som måske er en borg eller et rådhus. Det ligner jo Københavns rådhus, og helt forkerte er den sammenligning vist ikke, da arkitekten som jeg husker det, søgte inspiration i netop Firenze. Her (i Firenze) blev en af byens helt store famile-magthaver; Cosimo Medici lukket inden øverst i tårnet med uvis skæbne af et par rivaliserende familier; Strozzi og Albizzi. Man plejede at smide irriterende modstander og overflødige eksistenser ud fra tårnværelset. Den stakkels Cosimo (såfremt han altså var det) må have gruet for dette, som han sad deroppe. Hr. Medici fik nu lov til at gå ned af trappen og men ikke hjem igen, da han fik forhandlet sig til eksil. Dette fortrød de nok ved en senere lejlighed, da Medici overtog hele magten i Firenze med sin rige bankforretning samt pavens velsignelse. Medici havde selv sponsoreret denne pave trods det, eller måske netop da, denne havde kompetencer som tidligere sørøver. Senere endte han altså som pave. (Godt set, som talentspejdere nok ville sige i dag). Hele Medici historien og Firenzes er lige så let at overskue og optrævle som en portion kogt spagetti til 40 sultne romerske galejslaver. Og lige så blodig som tomatsovsen dertil. Den korte udgave er, at Medici-familien efterhånden fortrængte alle andre familier i et inferno af intriger, mord og rænkespil. Med det er der ikke langt til en opera eller operette ad saftig vis (findes denne?). Hele historien er på sin måde meget italiensk, og måske udspringer nutidens enevældiske mediemonopol, mafia, bestikkelser, tvivlsomme moralske regeringer og statsministre samt lyssky affærer sig bl.a. i sådanne historier. Vi nævner ikke navnet; Berlusconi…..

Der peges af turister

Michelangelo’s David står utrolig flot og kikker mod Rom. Den er dog temmelig død i forhold til menneskemyldret på pladsen. Sikken et leben og et sammenrand her på pladsen, skønt solens stikkende stråler. Det forekommer typisk italiensk, som folk slentre og plapre løs, endskønt langt de fleste er turister fra andre lande. Der peges, diskuteres, også om de mange kunstværker. Der fotograferes naturligvis med familien i front. Menneskerne optager mig mere end statuer og bygninger. Og jeg skal ikke ind i det tårn og slet ikke op! Jeg låner lidt teknik fra Mich og skærmer og fokuserer ved hjælp af kameraet. Hvad ville Mich’ mon have fundet på – hvis ham levede i dag, med vores teknologi….. 3 d print og vips….. lidt uhyggeligt. (Der blev ikke plads til et ? tegn).

En levende David og en beklemt turist

På trods af at Firenze bærer præg af turismens invaderende horder på linje med andre store byers, lykkes det alligevel at fastholde det italienske. Her er en god og afslappende stemning, og fra de mange restauranter (med store variationer i kvalitet) serveres italienske retter. Der er langt mellem fastfood og plastikstole. Små butikker med specialiteter i det kulinariske, river fra stor afstand i næsen og trækker folk ind. Venligheden er overalt.

Toscanske fristelser river i næsen

Santa Maria del Fiore

Der er virkelig meget at se, og umuligt at nå på fire dage. Firenzes domkirke, Santa Maria del Fiore, er et gennembrud i arkitektur kuplen skabt af Filippo Brunelleschi og som Medici satte på opgaven. Vi kommer ikke ind da køen er lang, men den flotte kirke ses fra overalt i gadebilledet. Museer er der overalt, og de er i superligaen internationalt set.
Som det meste i Italien er det centrale at opleve stemningen. Slentre, spise, se og op-leve.

Firenze i en nøddeskal

Flere fotos her: https://plus.google.com/photos/102049459937056320302/albums/5777886497266596417

Advertisements

Om born2b

Bor i Risskov
Billede | Dette indlæg blev udgivet i Italien, Rejser og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s