San Gimignano i Toscana og Barberen i Sevilla

Et hus i Toscana

Fra Firenze og mod San Gilliamo er landskabet som taget ud filmen; En hus i Toscana (Under The Tuscan Sun). Fredelige vingårde og søvnige småbyer strøet langs vejen som snor og bugter sig mellem høje bakker og dale. Der er noget over de der stenhuse som er romantiske, særligt når beboerne lader blomster gro som ekstra dekoration. Man kan let forstå de som falder for at ville bosætte sig her som hun jo gør i filmen. Hvad man dog ikke kan se på mure og landskaber er, at Italien er i dyb krise og mange er ramt af økonomisk nedtur. Det ses måske heller ikke så meget i lige netop Toscana som nok er bedre stillet end andre provinser, idet det ligger i det nordlige Italien som er mere økonomisk indviklet (med vilje ikke udviklet). Italienerne deler landet op i nord for Rom og syd for Rom. En del ejendomme er med skiltet Vendesi udenfor og dermed til salg – og synes at have været det længe.

San Gimignano

San Gimignano er oprindeligt en middelalderby med godt 7000 indbygger som umuligt alle kan leve inden i byen, i så fald er de ikke til at se. Her er totalt turistet, men der er heldigvis luft nok omkring os alle og på sin vis dejligt fredeligt. Alle motorkøretøjer er forbudt indenfor murerne som man kan gå rundt på hele vejen om byen. Man bor (vi gør) midt inde i de gamle gader, og det er lige før man frygter at møde en ridder eller munk, så autentisk er her.

Den virkelige barber i San Gimignano

I det lille pensionat som vi har fundet (nok i Lonely Planet) er der dybt fredeligt. Vi har udsigt til de lokale beboers haver og baggårde. De tre dage vi er her, kan vi dagligt følge med i en dames vasketøjs-cyklus overfor. Hun vasker lidt ad gangen, og hænger det på tørresnoren ude på husmuren. Det gir gode billeder.

udsigt til vasketøj

En eftermiddag, hvor byen er ved at være opbrugt for vores vedkommende, møder vi to canadier. De fortæller os, at de har købt billet til Barberen i Sevilla til i aften. Det er en opera af Gioachino Rossini. Vi gør fluks det samme – eller fluks og fluks…. Det tager sin tid med de billetter, for turistbureauet ligger et hemmeligt sted skal først findes. Endelig fundet får vi så en henvisning til at købe billetterne et andet sted, henne om hjørnet, nede i en kælder ….. . Men nej, det er ikke Osvald Helmut der findes her efter søgen af en ølhund, men en sød dame. Hun giver mig fuldstændig ret i, at det er tosset at turistbureauet ikke kan sælge de billetter selv. ”We knoooww”, forklarer hun nærmest syngende, og i det svar ligger samtidigt at det er der såmænd ingen grund til at lave om på. Vi køber billetter til gulvet – bogstaveligt talt for damen oplyser, at det er stentrappen op til kirken som er pladserne. Operaen afsynges nemlig udenfor på pladsen (en af dem). Jeg reagerer prompte for forestilling om, at jeg skal sidde en hård aften til den forestilling er skræmmende. Jeg får tiltusket mig en tom papkasse, fra kælderens hjørne, som skal bruges som siddeunderlag. Damen nikker anerkendende, ” Buona idea”, velsigner hun initiativet.
”I knoowww”, svarer jeg.

Barberen i Sevilla… vist nok ham i midten

Om aften er vi på plads med udsigt til et par af de mange tårne som er temmelig høje. Scenografien er enkel, og siddeunderlaget ligeså, men begge virksomme. Derfor sidder vi nu på en stentrappe på min medbragte papkasse, som to andre canadier ved siden af mig er misundelig på. Vi har udsigt til Sevilla lige frem og Canada til vor venstre side. Imens har den italienske nat, akkompagneret af den stillestående lunkne luft, sneget sig ind på det samlede publikum. Med stentrappens varme i stenene er temperaturen dalet til acceptabelt for T-shirt og korte bukser. Orkesteret spiller op og stemningen er eccellente.
Ind kommer nogle sangere klædt i 1700’tals kostumer. De synger på italiensk, og vi fatter ingen af de hurtige sætninger, heller ikke canadierne. Men sangerne er fantastisk dygtige, det forstår vi alle. Og ligeledes kan de spille skuespil, så også vi turister kan begribe, at det er morsomt – uden tolkning. Det er nu tilmed ganske let, hvis jeg tolker det rigtigt, for nu synges der ”Lalalala, Lalalala, Lalalala”, som en slags omkvæde på en forklaring eller forvikling. Det er en velkendt ørehænger som selv jeg, der ikke er velbevandret i operaer, genkender. Det klinger fornøjeligt og med god rumklang her i det fri.

Barberen er nr. 3 fra højre og den påvirket præst nr. 2

En dreng nede på de lavere stentrapper på omkring 12 år griner hjerteligt, af sangeren som spiller præsten og som tydeligvis er påvirket (i spillet). Latteren smitter alle os andre, og snart klukker hele stentrappen både af de dygtige sangere og af gruppeeffekten. Det hele er en skøn fornøjelse, og en klar anbefaling til at se en udendørs opera i Italien, hvis nogen skal til støvlelandet.
Selve operaen tager sin tid for der er tydeligvis mange forviklinger og misforståelser undervejs som vist kun ham barberen kan udrede. Godt han er med, også fordi Gitte mener, at han er den bedste sanger.

Pludselig er det åbenbart slut – eller er det? Folk klapper og nogle råber ”Bravo og Brava”, som jo er noget med hankøn og hunkøn i forskellen (a = hun, o = han). Vi turister aner ikke om det er enden på komedien eller en pause, mange går, andre bliver. Jeg sidder stadig på mit papstykke – for en sikkerheds skyld. Vi konfererer med canadierne som også mener, at det nok er slut. Vi beslutter firestemmigt, at det i hvert fald er det for os turister. Jeg lader mit papstykke blive, såfremt nogle skulle synes at der bør være en blød overgang mellem en kirketrappe og en løsslupen opera.
Gitte og jeg slentrer hjemad den lange vej fra Sevilla til porten i middelalder-gaden i San Gilliamo. ”Gud ved hvilket vasketøj damen hænger op i morgen”, når jeg at tænke inden drømmeland, mens jeg stadig har et” Lalalala, lalalala, lalalala, (didum didum didum didum)” kørende.

Udstillingen af vasketøj er skiftende

Flere fotos her: https://plus.google.com/photos/102049459937056320302/albums/5777886497266596417

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, De bedste skriv, Italien, Rejser og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s