Jeg har altid været en sur gammel mand i en ung krop


Forskellen på mine lidt yngre dage og nu, hvad angår mine personlighedstræk, er som forskellen på kogende vand og kogende vand. Ingen altså. Men for dem som betragter mig, vil selve kedlen være forandret i det fysiske. Den er noget slidt i lakken og har buler samt ridser her og der. Måske også en hel del kalk indenbords. Selve emmen der slipper ud – er dog den samme som altid. Altså; jeg siger min mening om dit og dat om diverse emner som altid, og brokker mig – som jeg har gjort i de 57 år jeg har kogt over, når det er nødvendigt.

Det er jeg altid blevet taget alvorligt for og på. Men ikke længere! Nævner jeg i dag en kritisk bemærkning om et emne, oplever jeg tiltagende bemærkninger fra folk omkring mig som; Pas nu på at du ikke bliver en sur gammel mand.
Det er mystisk, for jeg har ikke tidligere i mit liv, oplevet bemærkninger som; pas nu på at du ikke bliver en sur ung mand. Eller, pas nu på at du ikke bliver en sur midaldrende mand.

Jeg har en ide om, hvad der er på færre her. En mærkelig, og nok (forhåbentlig) særlig dansk, klassificering og inddeling af mennesker i faser og kasser – med tilhørende værdiansættelse. Og i min alder er det med en klar værdiforringelse på etiketten; gammel mand. Argumenterne høres ikke længere så vægtigt, idet rynker og grå hår synes at trække fra og benævnes først i stedet for selve argumenterne eller kommentarerne. Samtidigt er det også tydeligt, i betragternes øjne, at der ikke er tale om en fase som jeg åbenbart lige skal igennem. Der er ingen overbærenhed som ved for eksempel; en teenager, en nybagt mor eller en mand i en 40 års krise. Altså noget man har en slags ret til at være, da der er forhåbninger om at det ændrer sig på den anden side af fasen. Den sure gamle mand er åbenbart ingen fase. Her er tale om udsigten til en permanent tilstand, hvor ingen variation kan være til stede. Kun ringeagt samt isolation står for døren, såfremt man ikke kan styre sig. Derfor advares der: pas nu på at du ikke bliver en sur gammel mand.

Men jeg har aldrig styret mig, eller været en ikke-brokke-røv. Vrøvl og sludder samt sure opstød er mine mellemnavne! I mit tilfælde er det at have meninger om al verden i verden, og gerne kritiske holdninger været i mig ALTID. Det er fordi, at jeg ALTID har været undrende, og kunne tage det modsattes synspunkt og set efter bedre løsninger. Før min nu anløbende diagnose som; Sur-gammel-mand stilstand, har jeg altså været et positivt skoleeksempel på den kritiske samfundsborger. Et succesfuldt resultat af den kritiske pædagogik i 70’ernes skoler. Jeg fik gode karakter i kritiske spørgsmål og i at rakke det eksisterende ned – og tilmed kunne komme med ændringsforslag. Samme egenskaber har jeg stadig! Samme personlighed har jeg stadig! Jeg har IKKE forandret mig – kun min alder er blevet ældre. Derfor agter jeg fortsat, at være mig selv. Som en ung mand fanget i en; Kritisk, vidende, sjov, analyserende, konstruktiv krop – med spidset pen, albuer og med tilhørende spidsrøv og brokrøv.
Og hvis det her virker som et surt opstød, så er det helt på sin plads. Sådan har jeg ofte virket på folk, en sur gammel mand i en ung krop.
Jeg tror blot, at det er en fase som I skal igennem.

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i De bedste skriv, Hverdagen, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.