Retten til mit blik på min …

På en rasteplads på E 20 fra Fyn mod Aarhus, findes der nu på mandetoilettet en LCD- skærm på selve urinalet. Lige i det synsfelt, hvor mænd sædvanligvis i fred tidligere kunne præciserer deres stråle via blikket. Den tid er nu forbi, og må vige for virksomheders ønske om at reklamere for produkter – tæt på den potentielle kunde. På skærmen vrimler nu tilbud med alt fra plæneklipper til motorbåde. Og det er helt umuligt at kikke væk, for det er med stor stænkerisiko at lukke øjnene. Med andre ord man(d) er chanceløs, hvis man ønsker at skærme sig mod skærmens budskab. Nogen vil mene, at det sidste frihedsrum er forsvundet, og at nogen har solgt rettet til mit eget blik på min pik. Jeg er enig, og det ærgrer mig, for jeg synes at den profit burde tilfalde mig. En ophavsret. Jeg forlanger, at eje mit synsfelt.

Hvis du synes, at urinal-reklamen er et pikant og lidt overraskende udtryk for markedsførernes iderigdom (også kaldet markedsføringens glubske og uhæmmede rovdrift på menneskers opmærksomhed), så har du ikke set nok om, hvor vidt det er kommet.

I vejkrydset på Grenåvej og Lystrupvej i Risskov, er der nu foreløbig sat to storskærme op på private grunde, med levende billede-reklamer der spiller konstant ud i Det offentlige rum – vejkrydset. Selve skærmene hænger på en husvæg og på en trailervogn, nemt og smart. I modsætning til herretoilettes urinal-skærm, som afspiller i et lukket privat rum, et rum du kun kan afskærme dig fra ved ikke at benytte det, så sendes reklamerne i Risskov ud i vores allesammens rum, Det offentlige rum. Reklamemulighedernes frie land, som det rum nok bør kaldes fremover.
I krydset er folk chanceløse, såfremt de ønsker at styre deres blik væk fra reklameskærmene. For levende billeder fanger øjet. Sådan er det. En overvågningsrefleks fra vores biologiske alarmsystem. Derfor kan nogle måske også mene, at det kan være farligt med disse skærme for trafiksikkerheden, for forbrugerne (tidligere kaldet trafikanterne) burde jo holde øje med de andre forbrugere og ikke med en reklameskærm. Heldigvis for markedsføringsfolkene kan de færreste målgrupper (tidligere trafikanter) vælge at kører en anden vej eller lukke øjnene. Den ret har de jo ikke. Det står i loven, at man skal køre med åbne øjne. Det er også godt … for omsætning af produkter og øget indtjening.

Levende reklamebilleder på Grenåvejen i Risskov

For ikke at stå tilbage for udviklingen og blive sat i bås som en brokrøv, er jeg selv i gang med at konstruerer en LCD-skærm til cykler, som kan fremvise reklamer. Foreløbig til at sidde på bagagebærere så cyklisten bagved kan se frem på budskaberne. Jeg påtænker også en duftspreder med forstøver med 20 meters rækkevidde ved sæbe og parfumereklamer. Jeg er ved at ansøge om patent på samme idé for en cykehjelmsmodel med en LCD-skærm på, med højtalere til at fremme reklamebudskaberne. Også selve storskærmene agter jeg, at blive forhandler af med et samlesæt: Over-hæk-højde-på-et-stilads-opstillede-LCD-skærm til landets husejere. Jeg overvejer et smartere og positivt navn til sættet; SMASK. Det bliver stort. Det bliver rigtigt stort!

Imens jeg udvikler de nye reklameideer, undrer jeg mig dog over de tabte markedsmuligheder, som gik mig forbi.
Hvem har solgt Det offentlige rum til udsendelse af video-reklamer? Og hvor er de penge?
Og hvem har solgt retten til mit blik på min pik? ­­­­­

 

Reklamer

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i De bedste skriv, Foto, Hverdagen, opfindelser, Penge, Politik, Reklamer, Støj, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.