Kantsening – TV på den nye måde

Jeg har bemærket, at jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg ser TV på en ny måde. Ja, jeg ser stadig TV, over i købet med stueantenne. Selv om den tekniske opstilling således kan virke af ældre og simpel dato, er min udvikling som seer topmoderne. Jeg er som aldeles nuskabende og nyskabende kantseer begyndt at holde øjets opmærksomhed i kanten, eller i baggrunden, af billedet. Når for eksempel en person fylder skærmen, flakker mit blik vanedannent bag ham, eller ude i siderne ved skærmkanten, i jagten på de oversete detaljer. Endnu lytter jeg, om end jeg oftest fortaber hørelsen for at bliver overtaget af mine indre tanker som lydspor. De kan lyde således og på denne vis:
”Nåh, det er sådan, at de har lavet den slags plankeværk der med diagonale striber..”.
Plankeværk findes jo, for den opmærksomme kantseer, i en myriade af variationer og er et stort hit, når det præsenteres i TV. Man finder oftest plankeværkerne i kanten og særligt i højre side – uvist af hvilken grund. Også brolægninger er værd at bemærke, og kan også stille trangen for et sefix for den hungrende kantseer. Fliser kan lægges på rigtig mange måder, særligt der hvor brosten medvirker til, at skabe uventede mønstre mellem større flade sten – ofte kvadratiske. Brolægningerne er som sædvanligvis i nederste del af kantbilledet. Plankeværker og flisemønstre er i variationernes topliga, det ved vi kantseer. Græsplæner vinder også ved nærmere eftersyn, men nu skal jeg ikke fratage andre muligheden for selv at få oplevelsen. Tillad mig dog en enkelt observation mere, tekster.

Tekster er helt på linje i kvalitet med de førnævnte eksempler fundet ved kantsening. Vi taler her om en kvalitet som er lige i øje for varianternes variationer. Særligt når ord står alene på mørk baggrund. For eksempel de ord i de tekster som åbner en film. Der findes formentlig ikke en ensartet måde, hvorpå de præsenteres – navne med titler i grafiske forunderligheder. De ruller og glider, de drysser de ramler de fragmenterer, de…. Jeg efterlyser hermed det stærkt savnede værk, fra Filmhistorie på universitet, som kan kategoriser og bagatellisere de mange introer og outtro’s tekster. Et overset og hidtil uskrevet værk. Det uendelige værk om – Teksterens præsentation. Men se nu lod jeg mig aflede, og kom ud i kanten af mit egentlig ærene – TV-kantsening. Tilbage til dette.

Et skønt og kærkommen fundament til kantsening, er de evige genudsendelser, som hermed hylles, hylles og hylles. I min husstand modtager vi kun DR’s udsendelser og TV2- Østjylland. Begge stationer sender vedvarende deres udsendelser i et stabilt genudsendelses-tempo, på samme vis som bilerne i et formel 1 løb tager omgang efter omgang efter omgang. Dog kører de racerbiler jo kun omkring 20 runder, så de er jo egentlig begrænset. Det er genudsendelserne vist ikke, heldigvis. Man kan fint forlade et program og være sikker på at se videre næste dag, eller i hvert fald i løbet af ugen. ”Vestkystfiskerne” (TV-2 Østjylland), kører hele aften afløst af ”Vestkystfiskerne” som afløses af … ja.
Samlet er det forrygende, og jeg mener det seriøst, seriøst, helt seriøst. Jeg elsker genudsendelser. Mest fordi jeg slet ikke længere ser noget som helst færdigt. Og selv om jeg skulle bemærke, at jeg ser mig selv være fordybet i ”De andres liv” (Tysk film på DR K nu på ? omgang), har jeg endnu ikke formået at se mere end omkring ti samlede minutter. Det er jo også en slags fordybelse – sådan set i denne tidsalders (skærm)lys, som vi er forblændet i. Men det gør ingenting, altså det afbrudte seerri. Jeg står jo bare på igen ved næste genudsendelse. På den vis og måde ved jeg nu, efter omkring femte omgangs kikkeri, at det var konen der forrådte de der forfattere. Og at det var ham aflytnings-fyren fra kælderen (med mursten som ikke var forbandt i baggrunden) som havde fjernet skrivemaskinen, og dermed hjulpet manden (til konen som forrådte ham…. ). Jeg mangler stadig lige et afsnit midt i filmen, hvor de sammensværgende formentlig aftaler, at skrive det der på den der skrivemaskine. Men afsnittet når jeg helt sikkert en af dagene, eller en af de kommende uger. Jeg skal også lige være sikker på, om det nu var 8 Trabanter der var i gadescenen, og om de tre af dem var i DDR blå farve? Ja, jeg blev lige lidt usikker på antallet og farverne, fordi konen fylder en ret betragtelig plads ud i et nærbillede, som hun dør efter en påkørsel – eller måske selvmord. Det er ikke altid der tages hensyn til os kantseer.
Imens jeg venter på genudsendelsen, vil jeg tælle antallet af de venstredrejede bølgers hvide skum, bag ham fiskeren i ”Vestkystfiskerne”. Det er en skam, at han ikke kommer på land, og står på nogle fliser. Men det gør han ikke. Jeg har set efter.

Om born2b

Bor i Risskov
Dette indlæg blev udgivet i Blog, De bedste skriv, TV, Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.